Vi er både stolte, men også meget taknemmelige over at kunne meddele at Frederiksen VVS ApS nu kan kalde sig Børsen GAZELLE 2019.
Børsens Gazellepris tildeles virksomheder i vækst. Kravene til at blive en gazellevirksomhed er, at virksomheden skal fordoble sin omsætning eller bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår, og der skal være positiv vækst i alle årene.
Frederiksen VVS ApS blev grundlagt i april 2014. Det har indtil videre været en spændende og udviklende rejse, der har indeholdt – både masser af hårdt arbejde, sved & tårer – men også masser af glæde ved at opleve firmaet udvikle sig positivt igennem tilgang af nye gode kunder, projekter og ikke mindst dygtige medarbejdere.
Vi er meget taknemmelige for al den opbakning vi generelt har fået fra vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, – samt ikke mindst fra vores familie og venner, der ofte er blevet tilsidesat i en hektisk hverdag med mange udfordringer i firmaet. Uden jer, havde vi ikke nået denne milesten i firmaets unge alder, – stor tak til alle der har været en del af vores positive udvikling! Vi vil nu glæde os til, at modtage prisen ved Børsens årlige gazellekåring, som afholdes først i november i bla. Aarhus, samt fejre det med alle vores medarbejdere.
– Anja & Rasmus Koed Frederiksen