Hjem » Nyheder » Vi søger en dygtig overmontør

Vi søger en dygtig overmontør

Vi har vokseværk og søger derfor en dygtig overmontør med erfaring indenfor VVS service og større projekter.

Du bliver en del af et dynamisk team i en ung virksomhed med en flad ledelsesstruktur og kort vej fra beslutning til handling. Frederiksen VVS er en autoriseret VVS virksomhed der i dag tæller 16 medarbejdere. Vi løser meget forskelligartede opgaver inde for både private, boligforeninger, offentlig samt erhverv.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.: Tilbudsgivning, projekt- og sagsstyring, kvalitetssikring samt daglig ressourceplanlægning. Vi anvender ordrestyring.dk til sagsstyring.

Du styrer projekterne fra start til slut og arbejder enten ud fra kontoret eller direkte fra entreprise- stederne. Du er bekendt med VVS branchens love og regler, samt de arbejdsbetingelser der er gældende indenfor faget.
Du har ansvaret for at opgaverne bliver udført til aftalt tid og budgetter og tilbud overholdes.

Vi forventer at du har en baggrund som overmontør og uddannet VVS’er, – samt at du har kendskab til almene IT værktøjer på brugerniveau. Du har allerede nogle års erfaring indenfor ledelse af VVS service – og du har viljen og lysten til den daglige kommunikation og opgaveløsning med kunder, medarbejdere, entreprenører og leverandører.

Som person er du velfunderet, struktureret og har orden i dine ting. Du er handlings- og løsningsorienteret og bidrager med god energi og godt humør. Du kan bevare overblikket og holde styr på mange sager, aftaler og følge sagerne helt i mål.

Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job i en virksomhed i rivende udvikling med gode arbejdsforhold. Du er i høj grad selv med til at optimere arbejdsprocesser og derved forme din egen hverdag fremadrettet. Du får gode og engagerede kolleger, som alle løfter i flok og er bevidste om både virksomhedens og egne mål. Vi tilbyder en god løn som afspejler dine kvalifikationer, samt firmabil og nødvendige værktøjer.

Vi ønsker jobbet besat hurtigst muligt og holder derfor løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, hører vi gerne fra dig på tlf. 4022 0032 (Rasmus) eller 2627 6594 (Anja).

Ansøgning vedlagt CV rettes til Anja Frederiksen, på info@frederiksenvvs.dk, skriv venligst Overmontør i emnefeltet.

Hent denne ansøgning som PDF her.