E-servicebil, Frederiksen VVS

Brænder du for at arbejde med energioptimering og mindre varmeprojekter i hverdagen? – Ja så er du måske den nye engageret VVS-montør vi søger til vores serviceafdeling!

Hos Frederiksen VVS har vi fokus på energioptimering og bæredygtige installationer – og vi oplever en kraftig vækst i opgaver indenfor begge områder i dagligdagen! Derfor ønsker vi nu at udvide vores VVS-serviceafdeling i Viby J. med kvalificeret nye kræfter.

Om jobbet:
Dine arbejdsopgaver vil primært være indenfor energioptimering af eksisterende vvs-installationer hos vores kunder, samt udførelse af mindre nye varmeprojekter, i hele region midt- og østjylland med videre.

Vi forventer:
At du har en baggrund som uddannet VVS-montør, samt at du har kendskab til almene IT værktøjer og SmartPhones på brugerniveau. Du har måske allerede nogle års erfaring indenfor varme- og energiteknik – og du har viljen til at løse opgaver hos vores kunder med et positivt humør.

Herudover har du et gyldigt kørekort til 3.500 Kg totalvægt.
Som person skal du være engageret, fleksibel, mødestabil og omhyggelig, samt have det godt med at arbejde selvstændigt, – og ikke mindst, – skal du være en god kollega. 🙂

Vi tilbyder dig

et alsidigt og udfordrende job i en moderne virksomhed i rivende udvikling med gode arbejdsforhold og egen servicevogn. For den rigtige er du i høj grad selv med til at forme din egen hverdag fremadrettet. Vi er åbne for individuelle ønsker til fleksible arbejdstider og relevante efteruddannelser.

Som medarbejder bliver du en del af et dynamisk team i en ung virksomhed med en flad ledelsesstruktur der lægger høj vægt på at vi har det godt sammen i hverdagen. Frederiksen VVS er en autoriseret VVS virksomhed der i dag tæller mere end 40 medarbejdere. Vi løser meget forskelligartede opgaver inde for både private, boligforeninger, det offentlige, forsikringsselskaber samt erhverv og industri i hele øst- og midtjylland.

Du får gode og engagerede kolleger som alle løfter i flok og er bevidste om både egne, som virksomhedens mål. For at sikre et godt internt miljø i hverdagen, afholder vi flere gange årligt sociale arrangementer i firmaet.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst hos Tekniq samt individuelle kvalifikationer.

Er dette et job for dig? Så kontakt venligst Thomas på 24227383 eller Anja på 26276594 Du kan også sende os en mail, med emnet “Ny VVS Montør /energi” til info@frederiksenvvs.dk.